Flødebollernes vej til dig


 

Hvad er en flødebolle egentlig lavet af? Hvordan bliver de lækre Samba flødeboller til? Og hvordan ser der egentlig ud på en flødebollefabrik?


Det kan du læse om nu i flødebollernes vej til dig...


Flødebollernes vej til dig kan groft opdeles i tre faser:

 

  1. Råvarerne - hvad er flødeboller lavet af?
  2. Produktionen af flødeboller - hvordan laves selve flødebollen?
  3. Distributionen - hvordan kommer flødebollerne ud til din butik?


1. Råvarerne - hvad er flødeboller lavet af?


En flødebolle består hovedsageligt af sukker, æggehvide, kakao og kokos samt naturligvis den sprøde vaffelbund.


Samba-flødebollerne er kendetegnet ved deres høje kvalitet og en cremet, luftig skum, så naturligvis kan kun de bedste råvarer bruges. Det kan være lidt af en kunst, for sukker er ikke bare sukker og æggehvide ikke bare æggehvide. De rigtige ingredienser skal udvælges og sammensættes for at kunne lave de lækre Samba flødeboller.

 


Elvirasminde gør derfor et stort arbejde ud af at udvælge og sammensætte de helt rigtige ingredienser til Samba flødebollerne. Alle ingredienser bliver nøje undersøgt og afprøvet i vores eget laboratorium, ikke kun ved selve indkøbet men også løbende ved produktionen, således det sikres, at Samba flødebollerne altid er af højeste kvalitet.


2. Produktionen af flødeboller – hvordan laves selve flødebollen?


En flødebolle starter med skummet. Sukker, æggehvide m.m. piskes sammen til en rigtig cremet og let skum.

 

 


Skummet fyldes herefter på den sprøde vaffelbund i den størrelse, f.eks.: mini, mega eller almindelige, som ønskes.

 

Herefter overtrækkes flødebollerne med en kakaoglasur, evt. med kokos.

 


Nu er flødebollen faktisk færdig, men den skal lige afkøles inden pakningen og kører derfor igennem en køletunnel.


Flødeboller er delikate varer, så håndteringen er meget vigtig. Flødebollerne pakkes derfor oftest manuelt.


Løbende under produktionen tages der desuden prøver til kvalitetskontrol.


3. Distributionen – hvordan kommer flødebollerne ud til din butik?


Når flødebollerne er pakket, transporteres de ud på lageret, hvor de bliver pakket på paller og færdigjort til forsendelse.


Den høje kvalitet og dermed friskheden er jo kendetegnet for Samba, derfor producerer Elvirasminde kun efter ordre og ikke til lager.

 

Fra Elvirasmindes lager transporteres Samba-flødebollerne ud til en butik nær dig.

 

 


En del af flødebolleproduktionen eksporteres også, hovedsageligt til de europæiske markeder men også til så fjerne steder som USA og Mellemøsten.


Da flødeboller er meget skrøbelige og har en forholdsvis kort holdbarhed, er det naturligvis lidt sværere end til det danske marked. Når flødebollerne skal transporteres over længere afstande, vælger man derfor ofte at fryse bollerne ned lige efter produktionen. Det kan de sagtens holde til uden at slække på kvaliteten, og på denne måde sikrer man, at flødebollernes holdbarhed bevares.


Og hvorfor transporterer man ikke bare flødebollerne med fly? Det er jo hurtigt. Det kan man desværre ikke, da flødebollerne ikke kan tåle trykket i maskinen. Det får nemlig skummet til at udvide sig, flødebollen krakelerer og falder herefter sammen. Derfor må flødebollerne sendes pr. lastbil eller skib.

 

Til forside
Dansk
English
Deutsch
Sitemap

VÆLG SPROG

Certifikater

Se vores certifikater her:

 

IFS - 2014

BRC - 2014

Danmarksvej 24A  /  8660 Skanderborg  /  Tlf: 87937070  /  Fax: 87937060  /  Email: elvirasminde@elvirasminde.dk

Kontrolrapport

Kvaliteten er altid en vigtig faktor for Elvirasminde A/S. Se vores rapport.